Herunder kan læses en beskrivelse af projektet omkring DEF-nøglen og LDAP. Beskrivelsen er uddrag af en artikel af Arne Sørensen, IT-chef på Statsbiblioteket, publiceret i Nyt fra Nyhavn 2002 nr. 2.

DEF-nøglen en realitet
Ideen bag DEF-nøglen er at brugerne af de danske forskningsbiblioteker kan anvende samme brugeridentifikation og adgangskode overalt uanset om der ønskes anvendt services tilbudt af det lokale bibliotek, et andet bibliotek eller centralt via deff.dk. Den første version af DEF-nøglen realiseres ved anvendelse af LDAP (Lightweight Directory Access Protocol) og idriftsættes i juni 2002. Den første anvendelse af DEF-nøglen er støtte for adgang til elektroniske tidsskrifter fra hjemmearbejdspladsen.

Hvad er en elektronisk nøgle?
I forbindelse med adgang til og brug af elektronisk administrerede ressourcer taler man om de 3 A-er som skal udføres: Autentifikation (hvem er jeg?), Autorisation (hvad har jeg adgang til?) og Accounting (registrering af mit forbrug). En elektronisk nøgle bruges især til autentifikationsdelen, men ofte er autorisationsdata hægtet sammen eller direkte afledt af autentifikationsdelen.

Der er mange eksempler på elektroniske nøgler: kreditkortet, sygesikringsbeviset, lånerkortet, studiekortet. Det endnu ikke realiserede borgerkort med tilhørende elektronisk signatur vil tilføje ekstra sikkerhed og betyde at samme nøgle kan anvendes til mange uafhængige og ikke-samtænkte anvendelser, ligesom det kan anvendes som nøgle i rent elektroniske transaktioner uden anvendelse af fysiske apparater. De nævnte nøgletyper kan i princippet alle anvendes i realiseringen af DEF-nøglen.

Autentifikation
For at kunne anvende en fælles nøgle på tværs af den danske forskningsbibliotekssektor er det nødvendigt med enighed om definition og form af de enkeltoplysninger nøglen skal indeholde.

Det sker i form af et LDAP-skema. De 12 forskningsbiblioteker bag DEF-nøglen har opnået enighed om et LDAPskema med følgende elementer:

1. LDAP-institution
2. bruger-id
3. kodeord
4. navn
5. postadresse
6. e-post-adresse
7. brugerinstitution
8. lokal brugerkategori.

Samtlige LDAP-servere i projektet er forbundet i et netværk med krypteret intern kommunikation. Et login-forløb er en portalservice som autentificerer brugeren. Dette kan være fra bibliotekets hjemmeside eller fra DEF’s hovedportal. Herved kan brugeren autentificeres, blot vedkommende er registreret i en af LDAP-serverne.

Autorisation  
En vigtig komponent i DEF-nøgleprojektet er proxy-programmellet. Efter at autentifikation er foretaget, overtager proxyen forretningsgangen mellem brugeren og den ønskede ressource: dels ved at autorisere at den pågældende bruger faktisk har adgang til den pågældende ressource og dels ved selve formidlingen af ressourcen som f.eks. består i en gennemstilling til en databasevært og en overførsel af f.eks en tidsskriftartikel til brugeren.

I første version af DEF-nøglen er autorisationsdelen meget forenklet. Den består kun i at matche brugerens LDAP-element bruger-institution mod licensfortegnelsen over elektroniske tidsskrifter.

Fremtiden
Netværket af LDAP-servere giver en række muligheder for nye services og nye tværgående samarbejder i forskningsbibliotekssektoren. Af konkrete eksempler kan nævnes

• sikker tilkobling af bærbare i serviceområder
• individuel adgang til betalbare ressourcer
• samspil med bibliotek.dk
• krydsregistrering og -autorisation af lånere i bibliotekssystemerne som grundlag for direkte udlån fra det enkelte bibliotek til alle danske lånere
• individualiserede brugergrænseflader - også for store tværgående portaler og tjenester som f.eks DEF-portalen og DEF-Kat.

De kommende anvendelser af DEF-nøglen vil stille krav om en mere avanceret autorisationsbehandling og eventuelt en tilhørende eller efterfølgende accounting-funktion. Såvel autorisation som accounting er dog typisk funktioner det enkelte bibliotek selv kan varetage, eventuelt i samarbejde med bagved liggende databaseværter.

Det afgørende for LDAP-projektets succes som DEF-nøgle er at netværket af LDAP-servere udbygges, og at alle data i netværket vedligeholdes ved kilden. Samarbejdet med moderinstitutionerne for forskningsbibliotekerne er her essentielt således at institutionernes baser over studerende og ansatte direkte indgår i netværket. I DEF-regi tilbydes fra efteråret 2002 en løsning på servicebasis for alle danske forskningsbiblioteker. Løsningen er her principielt den samme som for de 12 biblioteker der er med i LDAP-projektet. Mere om LDAP-projektet og DEF-nøglen findes på projektets hjemmeside: http://www.statsbiblioteket.dk/ldap/

Yderligere dokumenter udarbejdet omkring DEF-nøglen og LDAP kan hentes herunder.